DIY - SILDEBENSMØNSTER MED VÆGLISTER

sådan upcycler du dine møbler med et stilfuldt sildebensmønster.

- 8 simple trin

Kigger du nogle gange på dine skuffer og skaber og tænker, ej hvor er de kedelige? Det gjorde jeg, men i stedet for at købe et nyt, gik jeg i gang med projekt upcycling – hvor vi dekorerede vores skabslåger med det fineste sildebensmønster.

Her vil vi vise dig, hvordan DU nemt kan opdatere dine skabe og skuffer med PRIMOs væglister, så de får et nyt og unikt look.

Du skal bruge:

  • PRIMO væglister
  • Kap-/geringssav
  • Affedtningsmiddel
  • Tommestok eller andet måludstyr
  • Blyant

Trin 1: planlæg projektet

Start med at mål dit møbel og lav evt. en skitse af projektet. Dette giver dig en idé om hvordan det visuelt vil se ud, og kan anvendes når du skal beregne, hvor mange lister du har brug for. Husk at have med i udregningen, at der går nogle millimeter af til skæring af listerne.

Trin 2: Vælg de rigtige lister

At vælge lister, er en smagssag, og du skal selvfølgelig vælge den, der bedste til dig og din stil! PRIMO har et stort udvalg af væglister, så tag et kig og find din favorit!

Det kan være en fordel at vælge en af de selvklæbende fladlister, da du på den måde undgår, at skulle bruge andre klæbematerialer, søm og/eller skruer.

Vi valgte at bruge PRIMOs selvklæbende vægliste, 1331-0009-46, og det er den resten af guiden tager udgangspunkt i.

Trin 3: skær væglisterne til

Brug kap-/geringssaven til at skære listerne i den ønskede længde.

Vi valgte en længde på 13,2 cm, hvilket er 3 gang listen bredde.

Trin 4: gør møblet klar

Hvis det er muligt at afmontere den del af møblet hvor listerne skal klæbes på, er det min klare anbefaling af gøre det. Dette vil gøre arbejdsprocessen nemmere.

Rengør møblet gundigt med affedtningsmiddel. Dette er et vigtigt punkt, da en ren og tør overflade gør at listerne klæber bedre og dermed bliver mere stabile og holdbare.

NB.:Til affedtning kan du bruge det fleste rengøringsmidler, det vigtgiste er at overfladen bliver affedtet, uden at bliver ødelagt.

Trin 5: Find midten af mønsteret

For at få et mere symmetrisk resultat, skal du finde midten af sildebensmønstret. Dette er ikke nødvendigvis det samme som møblets midte.

Vi valgt af lægge en prøverække op at mønstret og fandt midten derfra.

 

Vær venlig at acceptere marketing cookies for at se denne video.

 

Trin 6: Læg sildebensmønsteret op før montering (valgfrit)

Før du begynder at fastgøre væglisterne, vil jeg anbefale, at lægge hele mønsteret op på møblet. Her får du muligheden for at se, hvordan det kommer til at se ud, og du kan nå at foretage justeringer.

Dette kan du gøre flere gang, indtil du er tilfreds, og klar til montering.

OBS.: Når listen først er sat fast, er den svær at få af igen.

Trin 7: Start montering af væglister

Når du er tilfreds med opstillingen, kan du begynde at montere listerne. Start med midterste række af sildebensmønstret og arbejd dig udad.

Trin 8: Tilføj ramme (Valgfrit)

Vi synes ar rammen omkring mønsteret gav en pæn og mere stilren finish, men det kommer igen an på hvad du er til.

Hvis du ønsker en ramme omkring mønsteret, kan du med fordel lade være med at fylde hele overfladen med lister- Stop i stedet for der hvor rammen skal være – i vores tilfælde 4,4 cm – listen bredde.

Vi valgte at sætte væglisterne på, så hele fladen, hvor sildebensmønsteret skulle være synligt, var dækket med lister, derefter tegnede vi rammen op, skar mønsteret til og fjernede de overskydende lister. Man kan også vælge at montere rammen først, måle og montere den sidste del af sildebensmønsteret til sidst.

Rammens hjørner er skåret i 45 graders smig, hvor efter de blev fastmonteret.

Vi vil meget gerne se resultatet af dit arbejde! Del dine billeder med os, og lad os inspirere hinanden. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig, Cathrine, på dkcdb@primo.com, så hjælper jeg dig gerne videre med dit projekt.